Herrer - oldboys
Løsning IF old boys er et 30+ hold for alle - både Messi’erne og ham som knap kan tage to på foden med en badebold.
I løbet af året træner vi kun om onsdagen og når sæsonen starter ligger alle kampene også på onsdage. Det gør vi for at sikre at fodbolden ikke bliver et irritationsmoment i hverdagen - hverken for spillere eller familier. Hvis en kamp aflyses eller flyttes vil der være almindelig træning, som primært består af kamp.
Oversiddere ved kampe opfordres til at træne med hos motions- eller seniorholdet i stedet - så får vi også bygget broer mellem holdene i klubben.
Vi træner kl 19:00 - 20:30 på Løsning stadion og sidder der ofte en halv times tid ekstra - i en travl hverdag kan det at komme ud med gutterne og få en kold øl efter træning altså bare noget.
Det eneste det kræver for at være med er at:
- Du er over 30 år
- Har et par fodboldstøvler
- Du er klar på at have det sjovt